Vi arbejder på at skabe trygge, tydelige og forudsigelige rammer for eleverne, så de bliver motiveret til at modtage læring i fælleskab og individuelt. Eleverne er meget forskellige steder i deres faglige, sociale og følelsesmæssige udvikling, derfor vil undervisning og behandling altid hænge sammen i en individuel tilrettelagt indsats. Der kan derved være forskel på, hvordan undervisningen foregår for det enkelte barn/ung.
Samtidig med at vi arbejder med de skolefaglige fag, træner vi sociale færdigheder og personlige kompetencer ud fra den balance, som er nødvendig at have undervejs, når der er brug for det.
Vi stiller fælles og individuelle krav til eleverne og viser dem, at vi tror på, at de kan.
Vi arbejder på at give eleverne meningsfulde oplevelser med læring, og fylde deres bagage med gode minder og historier.
Vi tager udgangspunkt i Undervisningsministeriets fag og omsætter disse mål, så de passer til den enkeltes forudsætninger og faglige udvikling.

Hjælpemidler
Vi arbejder med hjælpemidler, primært til brug for børn med læse- og stavevanskeligheder. Her prøver vi i fællesskab at hjælpe eleverne med at afkode strategier, der gør dem bedre til at læse og stave.
Vi arbejder også med de nødvendige hjælpemidler, som kan give eleverne et godt udgangspunkt til Folkeskolens afgangsprøver.
Eleverne har en personlig Chromebook – som bruges i undervisningen og individuelle pauser.
Alle årsplanerne findes i MinUddannelse, hvor dele af undervisningen også foregår via.
Vi bruger;
- AppWriter, der er et læse- og skriveværktøj
- Geogebra & Excel i matematik.
- MinUddannelse - Et redskab til årsplaner, noter og opgaver
Afgangsprøver
Hvert år afholder vi folkeskolens afgangsprøve for de elever som går i 9. klasse;
- DANSK – Retstavning, Læsning, Skriftlig fremstilling og Mundtlig dansk
- MATEMATIK – Matematik med hjælpemidler og Matematik uden hjælpemidler
- ENGELSK – Mundtlig engelsk
Vi er stolte og fulde af beundring, når elever vælger at gå til afgangseksamen, for vi ved, at det er en stor sejr for den unge at være nået så langt.